About Kærshovedgård Deportation Camp

History

Kærshovedgård was a regular open prison for criminal inmates up until December 2015. In March 2016 it opened as departure camp Kærshovedgård ("Udrejsecenter Kærshovedgård") for non-criminal rejected asylum seekers. It is placed 13 km outside Ikast, nearest town is Bording (with a small station), 7 km away.

It is run by Kriminalforsorgen – prison guards who used to work with criminal inmates.

Camp Population & Daily Restrictions

Kærshovedgård is planned to host 400 residents. There is currently around 200. The people living in Kærshovedgård face severe restrictions:

• Must sleep in their rooms every night
• Duty to report themselves in the camp every single day
• Must return to camp every night at 22:00
• Maximum 2 nights outside the camp twice per month (requires application to Immigration service)
• Not allowed to take the bus to Bording due to "fear" from the local society
• Must walk or bike if wanting to leave the camp
• No pocket money provided
• Residents are not allowed to cook their own food or possess a fridge or a toaster. 3 meals are served in the cafeteria, but the quality (and sometimes quantity) of food is heavily criticised by many residents
• No praktik or possibility to work or study
• Only English classes offered (rejected asylum seekers cannot take Danish classes)

Security Measures

There is a fence around the camp, and residents must use an electronic fingerprint key to get in and out.

Isolation & Mental Impact

The main problem is that people living in Kærshovedgård are placed in extreme isolation. They don't have a single kroner so they cannot travel to meet friends, family or do activities outside the camp. There is no upper limit as to how long individuals must stay at Kærshovedgård, so theoretically they could remain there indefinitely – in prison-like surroundings with very few rights and activities. This causes severe mental stress and breaks people down.

"Motivational Measures"

The camp has been designed with "motivational measures" ("motivationsfremmende foranstaltninger") so the conditions are as unbearable as possible, pressuring people to voluntarily sign to be sent back to their "home country". Many residents come from countries that Denmark does not have a deportation agreement with, so Denmark cannot deport them, leaving them in limbo.

However, since the camp opened in March 2016, only a couple of people have signed to be sent back, raising questions about whether the departure camp works as intended. Many residents also get their cases reopened, and some have even received permits to live in Denmark while staying in Kærshovedgård.

The Contact Person Network

We in the organizers group have visited Kærshovedgård since it opened in 2016, because we have friends living there. It has been a high priority and a wish from residents to each have a contact person to help with practical matters and be someone who can help contact lawyers to ask "how is it going in my case" or "what are my rights in this situation".

As a contact person, you don't have to be a law student or have extensive knowledge about the Danish asylum system. You will find out together with your contact at Kærshovedgård what the needs are and how you will define your relationship and expectations to each other. The organizers are always available to guide, and we use a closed Facebook group "Rejected Asylum seekers contact person network" as a forum where contact persons can help each other and organize meetings and collective trips to Kærshovedgård.

OM KÆRSHOVEDGÅRD DEPORTATIONSLEJR

Historie

Kærshovedgård var et almindeligt åbent fængsel for kriminelle indsatte indtil december 2015. I marts 2016 åbnede det som udrejsecenter Kærshovedgård for ikke-kriminelle afviste asylansøgere. Det er placeret 13 km uden for Ikast, nærmeste by er Bording (med en lille station), 7 km væk.

Det drives af Kriminalforsorgen – fængselsbetjente, som tidligere arbejdede med kriminelle indsatte.

Lejrens befolkning & daglige restriktioner

Kærshovedgård er planlagt til at huse 400 beboere; der er i dag ca. 200. Beboerne i Kærshovedgård står overfor alvorlige restriktioner:

• Skal sove i deres værelser hver nat
• Meldepligt, som betyder at man skal registrere sig i lejren hver eneste dag
• Skal være tilbage på lejren hver nat kl. 22:00
• Maksimalt 2 nætter uden for lejren to gange om måneden (kræver ansøgning til Udlændingestyrelsen)
• Må ikke tage bussen til Bording på grund af "frygt" fra lokalsamfundet
• Skal gå eller cykle, hvis de vil forlade lejren
• Ingen lommepenge
• Beboerne forbydes at tilberede deres egen mad, eller besidde f.eks. et køleskab eller en brødrister. Der serveres tre daglige måltider i cafeteriet, men både kvalitet og mængde kritiseres voldsomt af beboerne
• Ingen praktik eller mulighed for at arbejde eller studere
• Kun engelskundervisning tilbydes (afviste asylansøgere må ikke tage danskundervisning)

Sikkerhedsforanstaltninger

Der er hegn rundt om lejren, og beboerne skal bruge et elektronisk fingeraftryksnøgle for at komme ind og ud.

Isolation & mental påvirkning

Hovedproblemet er, at beboerne i Kærshovedgård er placeret i ekstrem isolation. De har ikke en eneste krone, så de kan ikke rejse for at møde venner, familie eller deltage i aktiviteter uden for lejren. Der er ingen øvre grænse for, hvor længe individer skal blive på Kærshovedgård, så teoretisk set kunne de blive der på ubestemt tid – i fængselslignende omgivelser med meget få rettigheder og aktiviteter. Dette forårsager alvorlig mental stress og nedbryder mennesker.

"Motivationsfremmende foranstaltninger"

Lejren er designet med "motivationsfremmende foranstaltninger", så forholdene er så ulidelige som muligt, hvilket presser folk til frivilligt at underskrive på at blive sendt tilbage til deres "hjemland". Mange beboere kommer fra lande, som Danmark ikke har en deportationsaftale med, så Danmark kan ikke deportere dem, hvilket efterlader dem i limbo.

Men siden lejren åbnede i marts 2016, har kun et par personer underskrevet på at blive sendt tilbage, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt udrejsecentret fungerer som tilsigtet. Mange beboere får også deres sager genåbnet, og nogle har endda modtaget tilladelse til at bo i Danmark, mens de opholder sig i Kærshovedgård.

Kontaktperson-netværket

Vi i arrangørgruppen har besøgt Kærshovedgård siden det åbnede i 2016, fordi vi har venner, der bor der. Det har været en høj prioritet og et ønske fra beboerne, at hver især har en kontaktperson til at hjælpe med praktiske ting og være en person, der kan hjælpe med at kontakte advokater for at spørge "hvordan går det i min sag" eller "hvad er mine rettigheder i denne situation".

Som kontaktperson behøver du ikke at være jurastuderende eller have omfattende viden om det danske asylsystem. Du vil finde ud af sammen med din kontakt på Kærshovedgård, hvad behovene er, og hvordan I vil definere jeres forhold og forventninger til hinanden. Arrangørerne er altid tilgængelige til at guide, og vi bruger en lukket Facebook-gruppe "Rejected Asylum seekers contact person network" som et forum, hvor kontaktpersoner kan hjælpe hinanden og organisere møder og kollektive ture til Kærshovedgård.